FAQ om Portautomatik fra Smith & Co.

 FAQ

Herunder finder du svar på nogle af de almindelige spørgsmål vi støder på. Hvis ikke du er blevet klogere så send dit spørgsmål til, vi vil gerne besvare alle spørgsmål.

Øverst generelle spørgsmål om automatik, dernæst relateret til kategorier herunder:
>>> Svingport automatik >>> Skydeport automatik >>> Tilbehør og sikkerhed
>>> Garageport automatik >>> Vej bom anlæg >>> Pullert og adgangskontrol

 

 Generelle spørgsmål om automatik:


  Hvordan vælger jeg den optimale løsning ?
Kort fortalt så mailer du os et billede og vi tilbyder dig de forskellige optimale løsninger. Men valg af motor handler om: lågernes vægt og bredde, vindtryk på porten, geometrien i hængsler, om du har murede søjler eller smalle stolper eller ønsker motor i terræn.
  Hvad er forskellen på 230V og 24V teknologi ?
24 volt motorer kan køre intensivt uden at blive varme. Tidligere var prisforskellen meget stor på 24V og 230V motorer, derfor valgte mange private brugere at købe 230V. I dag er prisforskellen ikke særlig stor, så det er værd at overveje at få fordelene ved 24V teknologi med. Du får "encoder" teknologi der sikre mod klem skader, et mere følsomt system end på 230V systemer. Motor laver "slowdown" i yderpunkter, hvilket minimer støj når låger mødes og ser elegant ud. Og så er de ikke så følsomme for fugt hvis uheldet er ude.
  Kan jeg selv montere ? 
Det er der mange af vores kunder der gør, dog siger reglerne at der skal en autoriseret elektriker til at tilslutte automatikken, men resten kan de fleste selv gøre. Det er naturligvis en rigtig god ide at læse manualen godt igennem inden du begynder, og allerede her få afklaret eventuelle spørgsmål.

 Spørgsmål relateret til svingport automatik:


  Hvad består et KIT af ?
De forskellige KIT er pakket lidt forskelligt fra fabrikken, men som udgangspunkt er der altid:
En eller to motor, kontrolpanel, radiomodtager og to fjernbetjeninger samt sikkerhedssystem med et sæt fotoceller.
Yderligere kan nogle KIT indeholde gult blink (der er ikke krav om brug af dette i DK), nøglekontakt samt antenne.
  Følger alle beslag med ? 
Ja der er altid beslag med. Men på jernlåger svejser man normalt beslag på stolpe og låge. Hvis du har træ stolper så husk at nævn dette, da der så skal leveres beslag med til træstolper. Disse beslag kan også bruges til at bolte fat på jernlåger og jernsøjler.

BX-243 Series 

 Spørgsmål relateret til skydeport automatik:


  Hvad består et KIT af ?
De forskellige KIT er pakket lidt forskelligt fra fabrikken, men som udgangspunkt er der altid:
Motor med indbygget kontrolpanel, radiomodtager og to fjernbetjeninger samt sikkerhedssystem med et sæt fotoceller.
  Følger der tandstang med ? 
Nej tandstang skal købes ved siden af. Der findes forskellige typer som sælges i sektioner på en meter. Læs mere her under tilbehør.

Spørgsmål omkring tilbehør og sikkerhed:


  Kan jeg selv kode ny fjernbetjening ?
Ja det kan du sagtens, den ny skal blot lære koden af den gamle der virker. Der er vejledning på emballagen, men du kan også downloade instruktionen her (til TOP432NA)
  Hvad gør sikkerhedssystem med fotoceller ?
Der placeres som regel et sæt fotoceller lige foran porten mod gaden, hvilket gør at porten genåbner hvis de brydes mens den lukker, dette for at forhindre at lågerne rammer person eller bil. Yderligere kan man købe et ekstra sæt og placere inde på grunden lige efter lågerne i åben position. Hvis porten er sat til at lukke automatisk, forhindre dette sæt fotoceller at porten lukker hvis der holder en bil mellem lågerne.

 Spørgsmål relateret til garageport motor:


  Hvad består et KIT af ?
De forskellige KIT er pakket lidt forskelligt fra fabrikken, men som udgangspunkt er der altid:
Motor med indbygget kontrolpanel, radiomodtager og én fjernbetjeninger samt trækskinne og beslag til porten. 
  Hvad hvis strømmen går ?
Hvis du kun kan komme ind i garagen via porten, så er det vigtigt at du køber en fri koblings lås og får den monteret i porten. Således kan du altid fri koble motor fra gear og så manuelt åbne porten.

 Spørgsmål relateret til vej bom anlæg:


  Kan der køre to bomme sammen ?
Det kan der sagtens, den ene bom sættes til at være "slave" og styres dermed af den anden bom. 
  Hvordan aktiveres bommen ?
Der er mange muligheder! enten via adgangskontrol system eller ved hjælp af kørebane sensor der registrere bilen. Der kan også bruges fjernbetjening eller kode-/nøglekontakter. 

 

Spørgsmål vedr. pullert og adgangskontrol:


  Drives pullert ved hydraulik ?
Nej vi har valgt kun at tilbyde pneumatik systemer der driver pullert ved komprimeret luft. Det er hurtigere og billigere at installere og samtidig er der ingen risiko for forurening ved utæt system.
  Hvad driver den semi-automatiske pullert ?
Der sidder en gaspatron indbygget, ganske som du kender fra bagsmækken på biler. Når der låses op hæver den sig langsomt og med kontrolleret fart. Du træder den blot ned igen med foden. Den kan ikke forurene hvis den går i stykker.